Familiesvømning

Familiesvømning er holdet hvor børn og voksne hygger sig sammen i vandet.

Her er plads til alle uanset om det er forældrene med deres mindreårige børn, forældrene med deres teenagere eller bedsteforældrene der har lyst til en hyggelig stund med børnebørnene.

Til familiesvømning bliver der svømmet og leget i begge bassiner, der er frit valg. Familiesvømning er holdet hvor de voksne hygger sig med børnene samtidig med at deres svømmekundskaber udfordres. Der er mulighed for at benytte forskellige legeredskaber, herunder de store badedyr, vippen, tovet og rutsjebanen.

De voksne har ansvaret for de børn de har med. Der er instruktører til stede, der kan være behjælpelige med vejledning, men der foregår ikke decideret undervisning.

Der er 45 minutter til rådighed og familierne kommer inden for dette tidsrum, som det bedst passer dem. De kommer til 45 minutter med hygge, leg, grin og glæde på tværs af alle aldre.