Babysvømning
Babysvømning er en oplevelse af glæde, udvikling, tæt samvær mellem barn og forældre og ikke mindst masser af vand.
Det primære for babysvømning er, at det skal være en tryg og rar oplevelse både for barnet og forælderen. Målet er, at barnet skal blive glad og tryg i vandet. Opholdet i vandet skal stimulere barnets sanser og motorik.
Aktiviteterne afpasses de enkelte børn og deres forældre, således at undervisningen er individuel. Forældrenes tryghed ved at have deres børn i vandet er forskellig. Børnene på holdet har forskellige aldre og kan derved forskellige ting. Deres temperament er også forskelligt, nogle børn kan bedst lide stille lege, andre vil gerne have det vildt og vores mål er at tage hensyn til det hele.
Vi har en time til rådighed. Alt efter barnets alder er det forskelligt hvor lang tid det er hensigtsmæssigt, at de opholder sig i vandet. Det er frit hvornår I kommer inden for denne time. I kan som forældre tilpasse det barnets rytme.
Hovedformålet er, at få en god oplevelse med vand, for jeres barn og for jer selv.