Svømmeskole - hold 006

Svømmeskolen dækker over de hold hvor formålet er, at børn skal modtage svømmeundervisning. Disse hold er inddelt efter alder og børnenes færdigheder.

I svømmeskolen er forældrene velkommen til at overvære deres barns undervisning, den første svømmedag i hver måned. Baggrunden er, at vi ønsker, at forældrene skal have mulighed for at følge med i deres børns fremskridt. Men vi ønsker også at børnene skal have ro og mulighed for at lære.

Erfaringer viser at mange børn har svært ved at koncentrere sig om undervisningen når de har travlt med at vise tilskuerne hvor dygtige de er blevet. Så til fælles gavn og glæde håber vi at der er forståelse for dette.